Discord
Til et LAN mødes mange mennesker, oftest unge, om en fælles interesse. Mange spil kræver, at man tænker taktisk og samarbejder. Deltagerne bruger tit meget tid på at snakke med andre deltagere og få nye bekendtskaber.
Mange computerspil i dag spilles på højt plan, kaldet “E sport” og sammenlignes med elitesport. I Danmark har vi et af verdens bedste CS:GO hold "Astralis", som har vundet flere store internationale mesterskaber.
Vi starter ved 6 år, men det vigtigste er at deltageren skal kunne tage vare på sig selv.
Vi beder dog dig som forælder vurdere, om dit barn er gammel nok til at deltage. De fleste af vores deltagere er mellem 15 og 25 år, og der er altid børn ned til 10-års alderen, der deltager sammen med storebror, far eller ældre kammerater.
Vi forventer, at barnet selv er i stand til at passe på sig selv og varetage de mest basale behov (mad, søvn, toilet mm.).
Der er en separat sovesal. Her kan man under hele eventet opbevare sovepose, liggeunderlag m.v. Vi holder løbende øje med sovesalen, men det er på eget ansvar.
Der er ikke faste sovetider, så det er op til folk selv, hvor meget søvn de vil have.
Der vil under hele eventet være crew til stede, som vil gå rundt i hallen og soveområdet og altid er klar til at hjælpe.
Når man sender sit barn af sted til et gaming-event som vores, skal man acceptere nogle ting, som de fleste med computerspilsinteresserede børn og unge højst sandsynligt allerede kender til i forvejen.
Det er en weekend uden faste sengetider
Der vil blive indtaget mere slik, chips, sodavand m.m end normalt
Man får meget trætte børn/unge hjem efter et LAN
Hvis man køber madbillet er der følgende inkluderet.
Morgenmad lørdag og søndag: brød, smør, ost, marmelade, pålægschokolade, hamburgerryg, grønt, juice/vand
Frokost lørdag: sportsbolle med grovbolle, salat, kylling, bacon, karrydressing, vand
Aftensmad fredag: lasagne, gnavegrønt, vand
Aftensmad lørdag: kylling med pastasalat, gnavegrønt, vand
Spisetiderne er følgende:
Morgenmad 7.30-9
Middagsmad 12-14
Aftensmad 18-20